Jeg vil her på siden hver måned lave en lille opdatereing, hvor jeg skriver lidt om, hvad vi har lavet i måneden, der er gået. Jeg elsker traditioner, og det vil jeg helt sikkert give videre til de små. Vi skal bla. fejre fastelavn, lave ting til/omkring påsken, halloween, og julen. Vi bruger også naturen, som en stor del af vores "legeplads", hvor vi følger årstidernes skift, med forår, sommer, efterår og vinter, og bruger dem som temaer. 

Jeg har en ladcykel, hvortil jeg har købt 4 cykelhjelme, som børnene låner. Jeg nyder, at vi en gang imellem kan pakke en kurv med tæppe, mad osv. og cykle udenfor byen, hvor vi så kan se på koen, hestene,  traktoren der kører på marken, vindmøllerne der snurre rundt og mange andre ting.