En tryg hverdag😊
November.
Tiden går alt alt for stærkt lige nu. Den ene uge flyver bare afsted og hurtigt bliver det fredag igen.
I denne måned har vi ikke haft faste ting på programmet. Vi har lavet det, vi har haft lyst til og børnene har nydt det. Der behøver ikke altid være en aktivitet, de elsker faktisk bare at få lov til at lege selv. Jeg er selvfølgelig med på sidelinjen, og lige nu handler det meget om at dele om tingene, og vente på tur. Det er en proces, som tager tid at lære og de er jo heller ikke så gamle endnu, men af erfaring ved jeg, at jo før jeg sætter ord på det, jo nemmere bliver det for alle:-)
Vi er altid ude hver dag, og interessen ved de yngste med at komme i tøjet begynder så småt. En flyverdragt på gulvet indbyder til at sætte sig på og så er vi i gang. Vi nyder stadig området omkring os, og lige nu følger vi med i om gederne snart, skal tilbage til bondemanden. De dage hvor vi har haft frostvejr, er græsset hvidt, vinden kold og vores øjne løber i vand, men solen kommer frem og det er dejligt. Børnene har været ramt lidt af feber på skift, så vi håber, alle er klar til årets sidste måned, og vi slipper for sygdom op til jul.
Vi har snakket lidt om jul og i næste måned, skal vi lave rigtig mange sjove ting, så vi har ladet op, og sluttet måneden af med at par fridag alle mand. Det bliver Elins sidste måned, inden hun skal videre i børnehave til januar.
Seneste kommentarer